DR dropper Kurt Strand som vært på P1-mediemagasin

Efter Kurt Strand har siddet fem år i værtsstolen for "Mennesker og Medier", vil DR efter sommer sætte en ny stemme i spidsen for programmet, der ifølge kanalchef har brug for fornyelse.
Til sommer stopper Kurt Strand som vært på P1's "Mennesker og Medier". | Foto: Agnete Schlichtkrull/DR
Til sommer stopper Kurt Strand som vært på P1's "Mennesker og Medier". | Foto: Agnete Schlichtkrull/DR

Når kontrakten til sommer udløber for Kurt Strand, vært på P1's "Mennesker og Medier", bliver den ikke forlænget. Det skriver DR på sin hjemmeside.

Kurt Strand overtog værtstjansen i 2016 og skriver på Twitter, at sidste udgave af "Mennesker og Medier" med ham selv i værtsrollen bliver sendt 25. juni. Samme sted erklærer han sig "forundret og overrasket" over DR's beslutning om at skifte ud på værtsposten.

Nikolai Thyssen, kanalchef på P1, takker Kurt Strand for indsatsen og kalder ham "en markant og meget kompetent vært" for programmet. Men Mennesker og Medier skal udvikles, og DR regner med at kunne fortælle mere om fremtidsplanerne i løbet af sommeren.

"Det er stadig en helt afgørende og vigtig opgave for P1 at stille medierne ansvarlige for deres valg i en offentlighed under stadig hastigere forandring. Derfor vil jeg frem mod sommer bruge tiden på at afklare, hvordan vi allerbedst løser den opgave," udtaler Nikolai Thyssen.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også