Watch Medier

Føljeton finder afløser for afgående chefredaktør internt

Redaktionschef hos Føljeton bliver ny chefredaktør for mediet, når den nuværende skifter til Jysk Fynske Medier.

Foto: Screenshot

Føljeton, der udgiver en række nyhedsbreve, får 1. marts ny chefredaktør, når David Dragsted overtager posten. Det oplyser mediet i en pressemeddelelse.

Den nye chefredaktør er i dag redaktionschef på Føljeton og afløser Andreas T. Kønig, der skifter til et job som redaktør for nyhedsbreve hos Jysk Fynske Medier.

"På Føljeton har vi efterhånden tradition for at give chefposterne til unge talenter. Den afgående chefredaktør startede hos os som praktikant, og det samme gjorde David, som nu overtager. Det ligger der en enorm energi i," siger Søren Høgh Ipland, adm. direktør for Føljeton, i meddelelsen.

Føljeton har løbende føjet nye nyhedsbreve og stofområder til den redaktionelle dækning. Det er planen, at det arbejde skal fortsætte under den nye chefredaktør.

"Føljeton har de seneste år opbygget en skarp, finurlig og fandenivoldsk vifte af journalistiske nyhedsbreve. Det er min klare ambition at fortsætte den udvikling. Vores portefølje skal udvides, og genrens muligheder skal udforskes. Føljeton skal fortsat være toneangivende inden for nyhedsbreve, kort fortalt," siger David Dragsted.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs