Føtex får ny salgsdirektør

Den nye salgsdirektør for supermarkedskæden Føtex har 21 års erfaring i koncernen og været med til at lancere Salling Groups onlinesatsninger.
Jacob Fejerskov er ny salgsdirektør for Føtex. | Foto: PR / Salling Group.
Jacob Fejerskov er ny salgsdirektør for Føtex. | Foto: PR / Salling Group.

Jacob Fejerskov overtager 15. marts rollen som salgsdirektør i Føtex-kæden. Her får han ansvaret for 103 Føtex-butikker og godt 14.000 butiksmedarbejdere.

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Han begyndte at arbejde i koncernen for mere end 21 år siden i Bilka i Tilst ved Aarhus. Siden har han arbejdet sig op ad karrierestigen og har både haft job som varehuschef i Føtex og senest Head of Retail i Bilka, efter at han var Head of Operations i tre år i samme kæde. Her har han medvirket i lanceringen af BilkaToGo samt opbygningen af hjemmelevering af varer fra Føtex.

Med sin erfaring som tidligere varehuschef i Føtex og Head of Retail i Bilka forstår Jacob driften af et varehus og dagligdagen blandt kunderne. Samtidig er hans brede kendskab til Salling Group og den voksende betydning af samspillet mellem fysiske butikker og online et stærkt supplement til Føtex' i forvejen dygtige ledergruppe," siger Salling Groups adm. direktør, Per Bank, om udnævnelsen.

Jacob Fejerskov overtager jobbet fra Jan Larsen, der stopper i koncernen for at tiltræde en ekstern stilling.

"Jeg glæder mig virkelig meget til at begynde i Føtex igen og ser frem til at udvikle kæden endnu mere til gavn for kunder og kollegaer i tæt samarbejde med alle de dygtige varehuschefer," siger Jacob Fejerskov om skiftet.

Finn Tang: Vi opfandt dansk discount, men har måske sovet i timen siden

Ny salgsdirektør på plads i Dagrofa Logistik

Direktør for Danske Spil indtræder i Coops bestyrelse 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også