Watch Medier

Spar Nord vil have Netcompany-chef i bestyrelsen

Der skal vælges et nyt medlem til bestyrelsen for Spar Nord, som har peget på den adm. direktør i det børsnoterede it-selskab Netcompany. Han har helt fra barndommen et tæt forhold til Spar Nord.

André Rogaczewski er medstifter og adm. direktør i Netcompany. | Foto: Netcompany/PR

André Rogaczewski, der er administrerende direktør i Netcompany, bliver indstillet til en plads i bestyrelsen hos Spar Nord.

Det fremgår af bankens indkaldelse til generalforsamling, der holdes 7. april.

Selv om André Rogaczewski er født i Polen, er han opvokset i Aalborg og er således endnu et nordjysk indslag i Spar Nords bestyrelse med et tæt forhold til pengeinstituttet allerede fra brandommen

I 1970 flygtede André Rogaczewskis forældre fra det kommunistiske Polen, hvor faderen var i opposition til styret.

Et jobopslag fra Sparekassen Nordjylland, der senere blev til Spar Nord, resulterede i, at faderen på trods et dårligt dansk og en ikke helt opdateret bankuddannelse, fik et job og rykkede familien fra København til Aalborg.

"Vi fik lov til at bo i nogle lokaler bag den filial, hvor min far arbejdede, og min mor fik et job med at gøre rent i banken. Og om aftenen hjalp jeg tit min mor med at gøre rent og og se, om der var nogle vingummier tilbage fra kundemøder, som jeg kunne spise. Så jeg er rent fysisk vokset op i Spar Nord," fortæller André Rogaczewski til Børsen.

Netcompany, som han har været med til at stifte i 2000, har i dag hovedkvarter i København, men en stor afdeling i Aalborg.

Foruden nyvalg til André Rogaczewski indstilles der til genvalg til bestyrelsen for næstformand Per Nikolaj Bukh samt Kaj Christiansen, fremgår det af indkaldelsen til generalforsamling.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs