Tidligere By & Havn-chef skal gøre nedlagt militærbase til filmby

Den nedlagte Flyvestation Værløse skal rumme Danmarks største filmby, som nu har fået en direktør i spidsen til at udvikle den.
"De fysiske rammer er virkelig som skabt til at være et samlingssted for kreative kræfter," siger Rikke Faaborg Jarmer, ny direktør i udviklingsselskabet Filmstationen, der har til huse på den nedlagte Flyvestation Værløse i Nordsjælland. | Foto: PR / Filmstationen
"De fysiske rammer er virkelig som skabt til at være et samlingssted for kreative kræfter," siger Rikke Faaborg Jarmer, ny direktør i udviklingsselskabet Filmstationen, der har til huse på den nedlagte Flyvestation Værløse i Nordsjælland. | Foto: PR / Filmstationen

Udviklingsselskabet Filmstationen, der står for at udvikle erhvervsarealerne på den gamle Flyvestation Værløse i Nordsjælland, har ansat Rikke Faaborg Jarmer som direktør. Hun skal stå i spidsen for at føre visionen fra idemændene bag ud i livet: At omdanne området til Danmarks største filmby.

Den nye direktør er netop stoppet som udviklingschef gennem mere end 13 år hos udviklingsselskabet By & Havn, som Københavns Kommune ejer.

"Filmstationen har energi og sjæl, det er et fantastisk og fascinerende område i al sin råhed, og de fysiske rammer er virkelig som skabt til at være et samlingssted for kreative kræfter. Bygningerne og arealerne realiserer ikke visionen i sig selv. Derfor er det afgørende, at vi også arbejder med fællesskaber og aktiviteter, som i tæt samspil med den fysiske transformation er med til at skabe værdierne og binde det hele sammen. Jeg glæder mig utrolig meget til at sætte gang i arbejdet," udtaler Rikke Faaborg Jarmer i en meddelelse fra Filmstationen, som de to filmfolk og ejere, Thomas Kristensen og Anders Engelbrecht, står bag.

Tegnestuen Dorte Mandrup har allerede udarbejdet en masterplan for, hvordan de gamle militære arealer og bygninger kan transformeres, og med det afsæt kan realisereringen af Filmstationen løftes ind i næste fase, lyder det.

Ejerne fremhæver, at området huser Danmarks største studie- og produktionsfaciliteter, og at der jævnligt skyder nye universer op i de rå landskabsrum mellem bygningerne, når der bygges kulisser til optagelse af film, reklamer og teater.

"Filmstationen skal rumme alle led i filmkæden – fra uddannelse og innovative miljøer til produktion og oplevelser. Fællesskaber på tværs af kreative brancher skal understøtte udviklingen og bidrage til et helt særligt og skabende miljø. Området ligger med en storslået udsigt til naturskønne slettearealer og den tre kilometer lange landingsbane, som tidligere blev brugt af forsvaret," lyder det.

Yderligere boliger sættes til salg på tidligere nordsjællandsk flyvestation

Jyske investorer sætter 37 projektboliger til salg ved Flyvestation Værløse

166 boliger på vej på gammel flyvestation 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også