
Der skal nye øjne på global planteforædling i frøkoncernen DLF.
Til opgaven har andelsselskabet fundet Derek Bartlem, som bliver forskningsdirektør og ansvarlig for global planteforædling. Han bliver samtidig medlem af DLF's globale koncerndirektion
Det oplyser selskabet i meddelelse.
Den nye mand kommer fra konkurrenten KWS, som hvor han har haft roller inden for planteforædling. Han tiltræder 1. juli.
"Vi har haft en betydelig vækst i vores internationale frøforretning gennem de seneste år. I takt med at vi har fået en større global tilstedeværelse, er vi nu i færd med at opbygge en struktur, hvor vi gennem vidensudveksling og samarbejde også i fremtiden kan sikre vores position som markedsleder. Den opgave, mener jeg, ligger i gode hænder hos Derek, som bringer en solid forskningsbaggrund samt international ledelseserfaring og forretningsforståelse med sig til DLF," siger Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF, i meddelelsen.
Derek Bartlem kommer fra en stilling som Head of Research USA for KWS-koncernen og adm. direktør for KWS' amerikanske forskningsfacilitet, hvor han er ansvarlig for at drive den globale innovation inden for planteegenskaber og planteforædlingsteknologier.
Bartlem har tidligere været ansat som adjungeret professor ved fakultetet for landbrug på Hokkaido University i Japan og har en ph.d. i anvendt biovidenskab, men er oprindeligt uddannet i Australien.
Derek Bartlem efterfølger Klaus K. Nielsen, der tiltræder et nyt lederjob i DLF, hvor han får titel som director of Corporate External Affairs.
DLF-direktør vil have politisk aktion om nye forædlingsteknologier
Frøkoncern sætter ansigt på ny chef for salg til landbrug i Danmark
DLF går efter flere kvinder i ledelsen: "Vi skal i gang med at rykke på det"