Watch Medier

Branchemediet Markedsføring finder ny chefredaktør

Digital redaktør og nyhedschef på fagbladet Journalisten bliver ny chefredaktør for branchemediet Markedsføring.

Foto: Screenshot/Markedsføring

Andreas Marckmann Andreassen, der hidtil har været digital redaktør og nyhedschef på fagbladet Journalisten, bliver ny chefredaktør for Markedsføring. Det skriver Markedsføring.

Stolen har været ledig, siden Uffe Jørgensen Odde i februar meldte sin afgang efter to et halvt år på chefredaktørposten.

Andreas Marckmann Andreassen, 34, har tidligere været journalistisk fellow på Syddansk Universitet, hvor han dykkede ned i mediernes arbejde med automatisering i den redaktionelle produktion. Han er desuden forfatter til bogen "Håndbog i EU for journalister". På Markedsføring vil han som ny chefredaktør bl.a. sætte den dagsordensættende journalistik mere i højsæde, siger han.

"Markedsføring skal sætte meget mere dagsordenen, både bredt og i branchen. Vi skal først og fremmest være et medie, som man ikke kan lade være med at læse, hvis man vil inspireres og udfordres på sit fag inden for marketing, kommunikation og PR," siger Andreas Marckmann Andreassen.

 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs