
Matas er på vej med en udskiftning i bestyrelsen, efter at Signe Trock Hilstrøm har meddelt, at hun ikke genopstiller til bestyrelsen.
Det fremgår af selskabets indkaldelse til den ordinære generalforsamling 29. juni.
Bestyrelsen foreslår valg af Kenneth Melchior som nyt medlem af bestyrelsen.
Kenneth Melchior er i dag Chief Digital Officer i Montblanc. Derudover har han en fortid hos blandt andet Zalando og Superbrugsen.
"Bestyrelsen foreslår nyvalg af Kenneth Melchior på grund af hans kompetencer inden for international detailhandel, hans dybe kendskab til digital markedsføring fra Europas største e-handelsvirksomhed, internationalt kendskab til kundeklubber og loyalitetsprogrammer samt erfaring med at lancere e-handel på flere markeder i Europa," fremgår det af indkaldelsen.