Arne Jacobsen-arvtagere udnævner tidligere praktikant til direktør

Små 30 efter hun var praktikant hos arkitektfirmaet Dissing+Weitling, vender Tine Holmboe tilbage som adm. direktør for Arne Jacobsen-arvtageren.
Tine Holmboe tiltræder medio august som adm. direktør hos Dissing+Weitling. | Foto: PR / Dissing+Weitling
Tine Holmboe tiltræder medio august som adm. direktør hos Dissing+Weitling. | Foto: PR / Dissing+Weitling

Det københavnske arkitektfirma Dissing+Weitling, der for et halvt århundrede siden videreførte koryfæet Arne Jacobsens tegnestue, skal have ny adm. direktør, og valget er faldet på Tine Holmboe.

Det skriver arkitektvirksomheden i en pressemeddelelse.

Tine Holmboe, der er cand.arch. og byggeøkonom, kommer fra en chefstilling i brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder og har tidligere arbejdet i Belgien, Schweiz, New York og Kenya.

Med sin erfaring fra Schmidt Hammer Lassen Architects og Nord Architects skal Tine Holmboe bl.a. "være med til at booste Dissing+Weitlings strategiske fokus," som hun formulerer det i pressemeddelelsen.

"Jeg har beskæftiget mig meget med implementering af forretnings-strategiske indsatser i arkitektvirksomheder, så jeg føler mig godt rustet til arbejdet. Jeg kender processerne i en arkitektvirksomhed indgående og har samtidig god pejling på, hvad der sker i branchen herhjemme og internationalt," lyder det fra Tine Holmboe.

Dissing+Weitling er ikke et nyt bekendtskab for den kommende topchef, der tilbage i 1994 var praktikant på tegnestuen.

27 år senere vender hun tilbage for at afløse Steen Savery Trojaborg, der har været rådgivervirksomhedens øverst ansvarlige i mere end ti år. Han vil fremover agere som partner og arkitekt i tegnestuens internationale mobilitetsteam.

Tine Holmboe tiltræder sin nye stilling medio august.

Arne Jacobsens arvtagere får "rigtigt godt resultat" trods corona

Nyt Scandic-hotel til halvanden mia. kr. skal tegnes af Dissing+Weitling 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også