Landets største landboforening har valgt sin formand

Efter fusionen mellem tre landboforeninger er en realitet, har den nu største landboforening i Danmark valgt sin formand.
Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Pascal Rossignol/Reuters/Ritzau Scanpix

Det bliver 41-årige Lars Kristensen, som i fremtiden skal står i spidsen for Danmarks største landboforening, Fjordland.

Det skriver Jydskevestkysten.

Fjordland med omkring 1700 medlemmer har kun få dage på bagen, efter det først for nylig stod klart, at de tre landboforeninger Thy, Lemvig og Limfjorden slår pjalterne sammen.

Det var dog ikke uden turbulens, da opbakningen til fusionen i Landboforeningen Limfjorden ikke var tilstrækkelig i første omgang. Det er den landboforening, som Lars Kristensen var formand for inden fusionen.

Der var lagt op til en vaskeægte gyser, da Landboforeningen Limfjorden mandag afholdt ekstraordinær generalforsamling om en fusion med LandboThy og Lemvigegnens Landboforening.

Efter at være blevet midlertidigt forkastet ved en afstemning i maj, blev det i denne omgang et ja til forslaget med et lille flertal på 89 stemmer for og 83 stemmer imod.

Lars Kristensen driver mælkebedriften Elmegården med omkring 900 køer og 500 hektar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også