Politiken henter profil fra Information til ny redaktørstilling

Journalist på dagbladet Information med speciale i fortællende journalistik bliver redaktør på Politiken i en nyoprettet stilling med fokus på eksistens, unge og velfærd.

Efter godt syv år som fortællende journalist på Information skrifter Line Vaaben til Politiken, hvor hun skal forme en nyoprettet stilling som redaktør for Eksistens, Unge og Velfærd. Det skriver Politiken.

I rollen skal Line Vaaben være med til at udvikle Politikens fortællende formater både som skrivende journalist og redaktør, forklarer indlandsredaktør Amalie Kestler.

"Med ansættelsen af Line Vaaben får vi ikke bare nye toner, men et helt nye instrumenter at spille på, når det kommer til historier om menneskers liv, dilemmaer og store valg," siger Amalie Kestler om ansættelsen.

Line Vaaben har tidligere været journalist på Kristeligt Dagblad, inden hun i 2014 kom til Information. Her har hun bl.a. stået bag serien "1.417 danske drab i 25 år", som hun blev nomineret til Cavlingsprisen for.

Hun er tidligere journalistisk fellow ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen "Fortællingernes tid". Det nye kapitel i karrieren på Politiken begynder 1. september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også