Tidligere Aarsleff-direktør indtræder i bestyrelsen i to MT Højgaard-selskaber

Tidligere direktør i Aarsleff Lars M. Carlsen bliver en del af bestyrelsen i både den danske og den internationale del af entreprenørkoncernen MT Højgaard.
Lars M. Carlsen | Foto: PR/MT Højgaard
Lars M. Carlsen | Foto: PR/MT Højgaard

Lars M. Carlsen er nyt medlem af bestyrelserne i MT Højgaard Danmark og MT Højgaard International. Den 60-årige brancheveteran kommer med erfaring fra både danske og internationale projekter fra sin tid i Aarsleff, hvor han var medlem af direktionen i 20 år.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra MT Højgaard.

"Efter nogle svære år er MT Højgaard Koncernen og dens virksomheder igen ved at udvikle sig til en meget solid entreprenør, som ingen kan komme udenom på det danske og internationale marked. Jeg glæder mig meget til at bidrage til denne fortsatte positive tendens," udtaler Lars M. Carlsen i meddelelsen.

Han blev en del af Aarsleff tilbage i 1988 og blev en del af selskabets direktion i 2000. I forbindelse med hans exit fra entreprenørkoncernen sidste år, lød det i en meddelelse fra Aarsleff, at han har haft en "væsentlig andel i selskabets positive og stabile udvikling gennem en lang årrække".

Lars M. Carlsen er tiltrådt som medlem af de to bestyrelser 6. juli.

Næstformand forlader bestyrelsen i DSB 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også