Bankforsker: Lars Mørch vil afløse Anders Dam inden for få år

Seniorrådgiver Lars Krull spår det nye medlem af Jyske Banks topledelse, Lars Mørch, som en mulig kronprins til direktørposten efter Anders Dam.
Seniorrådgiver Lars Krull ser topchefpotentiale i Lars Mørch.
Seniorrådgiver Lars Krull ser topchefpotentiale i Lars Mørch.

Lars Mørch har potentiale til at afløse Jyske Banks adm. direktør, Anders Dam. Det mener Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet ifølge Finans.

"Lars Mørch vil være et godt valg som afløser for Anders Dam, og jeg vurderer, at der ikke kommer til at gå mange år, før det sker," siger Lars Krull til Finans.

Han vurderer, at Anders Dam stadig vil fortsætte som topchef for banken i nogen tid, men når dagen kommer, vil Lars Mørch være en fornuftig kandidat, da seniorrådgiveren vurderer, at han vil kunne leve op til Finanstilsynet Fit&Proper-regler.

Det fremgik af Jyske Banks regnskab for andet kvartal, der blev offentliggjort tirsdag, at banken har ansat Lars Mørch i koncernledelsen.

Lars Mørch har en fortid i Danske Bank, hvor han var chef for business banking, men han forlod banken efter hvidvasksagen. Her var han sigtet i sagen af SØIK, som senere valgte at lade den frafalde.

Overfor Børsen har Anders Dam afvist at kommentere, om Lars Mørch er hans potentielle afløser.

"Vi kommenterer ikke på de enkelte ledergruppemedlemmers karrieremuligheder, og det er, uanset hvilket navn du bringer frem," siger han.

Jyske Bank henter tidligere Danske Bank-profil ind i topledelsen

Anders Dam har holdt øje med ny direktør siden Danske Bank-exit 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også