Københavns Lufthavn henter ny kommunikationsdirektør fra Socialdemokratiet

Socialdemokratiets nuværende partisekretær, Jan Juul Christensen, bliver fra 1. oktober kommunikationsdirektør i Danmarks største lufthavn.
Jan Juul Christensen bliver til oktober kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn. | Foto: PR / Københavns Lufthavn
Jan Juul Christensen bliver til oktober kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn. | Foto: PR / Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn får et velkendt navn fra den politiske scene som kommunikationsdirektør og senior vice president.

Den nuværende partisekretær hos Socialdemokratiet, Jan Juul Christensen, sætter sig til oktober i spidsen for den afdeling i lufthavnen, der arbejder med bl.a. presse, corporate responsibility og intern kommunikation, oplyser Københavns Lufthavn i en meddelelse.

"Med Jan Juul Christensen som ny kommunikationsdirektør får vi en erfaren leder med indgående viden og et stærkt netværk i politik, medie- og kommunikationsverdenen," siger adm. direktør Thomas Woldbye fra Københavns Lufthavn i meddelelsen.

Han siger videre, at den nye kommunikationsdirektør skal være med til at skubbe lufthavnen i gang efter coronakrisen.

"Der er brug for al den erfaring, Jan Juul Christensen tager med til Københavns Lufthavn. Vi har måttet sige farvel til flere end 800 medarbejdere, bremse investeringer og trække mere end 2 milliarder på kassekreditten for at holde CPH åben for fragt og den smule passagertrafik, der har været. Nu er vi i gang med at genstarte lufthavnen – og her vil Jan få en vigtig rolle," siger Thomas Woldbye.

Også Jan Juul Christensen, der bor med sin kone, Jette Sørensen, på Amager og er far til to børn, ser frem til den nye stilling i det, han kalder "en af Danmarks største og mest spændende virksomheder, der har stor betydning for Danmarks økonomi og erhvervsliv".

"Corona-pandemien har ramt lufthavnen hårdt på omsætningen, og udfordringen er nu at få genskabt rejseaktiviteten og genrejst virksomheden. Jeg skal sammen med afdelingen bl.a. bidrage til at gennemføre lufthavnens strategi og fremme en ansvarlig og bæredygtig drift og omstilling af lufthavnen – en opgave, jeg glæder mig meget til," siger Jan Juul Christensen.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også