Watch Medier

SAS Danmark sætter konstitueret pressechef permanent i stolen

Tidligere kommunikationschef i SAS Cargo er udnævnt som flyselskabets pressechef i Danmark. Hun har været konstitueret i jobbet siden januar.

SAS Danmarks konstituerede pressechef bliver på posten. | Foto: Paul Hanna/Reuters/Ritzau Scanpix

SAS har ansat svenske Alexandra Lindgren Kaoukji som ny pressechef i Danmark, fremgår det af en pressemeddelelse fra flyselskabet.

Alexandra Lindgren Kaoukji har allerede haft tid til at vænne sig til arbejdsgangene i jobbet de seneste otte måneder, idet hun siden 1. januar har været konstitueret på posten.

Hun er tidligere kommunikationschef for SAS Cargo og har inden da arbejdet for flyproducenten Airbus.

Der har været stor udskiftning på posten som pressechef i SAS Danmark det seneste halvandet år. Ifølge branchemediet check-in.dk var Alexandra Lindgren Kaoukji den fjerde på 15 måneder, da hun blev konstitueret i starten af året.

Mere fra Watch Medier

Bladt Industries afskediger topchef

Efter nok et ”udfordrende år” skifter Aalborg-virksomheden Bladt Industries, der producerer møllefundamenter, endnu engang ud i direktionen. ”Vi har brug for nyt fokus,” siger formanden.

Læs også

Relaterede