Lidl Danmark skal på udkig efter ny HR-direktør

Efter "uenighed om den fremtidige HR-strategi i Lidl Danmark" stopper Sine Dolberg som HR-direktør i discountkædens danske forretning.
Lidl mister sin HR-direktør. | Foto: Linda Johansen
Lidl mister sin HR-direktør. | Foto: Linda Johansen

Efter syv år som HR-direktør har Sine Dolberg valgt at stoppe i sit job hos Lidl Danmark. Det fremgår af et opslag fra hende på Linkedin.

"På baggrund af uenighed om den fremtidige HR-strategi i Lidl Danmark har jeg valgt at fratræde min stilling som HR-direktør. Det har været syv spændende, lærerige og gode år, hvor vi er lykkedes med at rykke HR op på et strategisk niveau og dermed bedre har kunnet understøtte og skabe værdi for forretningen," skriver Sine Dolberg, der ikke umiddelbart er på vej ind i en ny stilling i hverken Lidl eller andet sted.

I sommer fik Lidl Danmmark ny chef i form af tyske Jens Stratmann. Han afløste landsmanden Dirk Fust, som nåede at lede selskabet i omkring fem år, men i dag sidder med i toppen af Lidl USA.

Ny dansk Lidl-chef: "Danskerne er meget ligefremme, og det kan jeg godt lide"

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også