TDC-chefer fratræder før tid

Finansdirektør og koncerndirektør skulle være fratrådt, når TDC bliver splittet i to til nytår. Men nu løber de af pladsen før tid.
Foto: TDC / PR
Foto: TDC / PR

TDC Group er hastigt på vej til at blive afviklet, og det får nu konsekvenser for ledelsen lidt før tid. Finansdirektør Lasse Pilgaard og koncerndirektør Jens Aaløse er nemlig nu trådt ud af direktionen.

Lasse Pilgaard er trods sin fratrædelse fortsat i bestyrelserne for TDC Net og Nuuday, ligesom han fortsat løser opgaver for TDC Group lidt endnu, men på mere løs basis.

Det er ikke en overraskelse, at Lasse Pilgaard og og Jens Aaløse fratræder - tværtimod er der tale om en forudsigelige begivenhed, da TDC Group snart ophører med at eksistere og i stedet splittes i TDC Net og Nuuday.

TDC's koncernchef, Henrik Clausen, skal efter planen også fratræde, når selskabet til nytår ophører med at eksistere. Foreløbig er ejerkredsen dog den samme som hele tiden og består også efter opsplitningen af pensionskasserne ATP, PFA og PKA samt den australske investeringsbank Macquarie.

Det ventes dog, at enten Nuuday eller TDC Net - eller måske begge - vil blive frasolgt eller børsnoteret som selvstændige enheder på et senere tidspunkt.

Norlys: Mobildrømme tager længere end ventet

Nuuday udvider hos Fibia og Energi Fyn

Yousee bekræfter prisstigninger for størstedelen af tv-kunder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også