Kompasbank henter to nye chefer fra Danske Bank

Kompasbank opruster nu med to nye erhvervskundechefer til Storkøbenhavn og Nordsjælland.
Michael Hurup Andersen, administrerende direktør hos Kompasbank, glæder sig over, at det er lykkedes fintech-virksomheden at hente to nye erhvervskundechefer fra Danske Bank. | Foto: PR / Kompasbank
Michael Hurup Andersen, administrerende direktør hos Kompasbank, glæder sig over, at det er lykkedes fintech-virksomheden at hente to nye erhvervskundechefer fra Danske Bank. | Foto: PR / Kompasbank

Det er blot få måneder siden, Kompasbank slog dørene op, men nu opruster fintech-selskabet ved at hente to profiler fra Danske Bank.

Det er Patrick Christian Folmann Ørngreen og Rasmus Garnell, som efter henholdsvis næsten et og to årtier i Danske Bank i stedet skal være erhvervskundechefer hos Kompasbank.

Oprustningen vækker glæde hos adm. direktør i Kompasbank Michael Hurup Andersen.

”Jeg er glad for, at vores i forvejen stærke team af erhvervskundechefer bliver udvidet med to nye profiler, så vi fortsat kan imødekomme den voksende interesse for vores koncept med hastighed og kompetent rådgivning,” udtaler han.

Rasmus Garnell, der siden 1. november har været erhvervskundechef med ansvar for Nordsjælland, forlader Danske Bank efter 19 år, hvor han senest sad i bankens filial i Hillerød som Relationship Manager.

Han skriver selv lidt om jobskiftet på Linkedin.

”Jeg ser frem til rejsen og udviklingen af Kompasbank sammen med resten af teamet,” lyder det.

Den anden profil, Patrick Christian Folmann Ørngreen, forlader Danske Bank efter ni års ansættelse. Han får som erhvervskundechef delansvaret for Storkøbenhavn hos Kompasbank.

Han takker på Linkedin kunder, kolleger, chefer og samarbejdspartnere, der gennem tiden har hjulpet ham med at nå dertil, hvor han er i dag. Han benytter sig samtidigt også af muligheden for at se fremad:

”Jeg er enormt motiveret for at vise jer alle, hvad Kompasbank kan, som den nye dreng i klassen, hvor ambitionerne er høje,” skriver han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også