Watch Medier

Kommunikationsbureau henter ny direktør fra Dansk Erhverv

Politisk chef i Dansk Erhverv får direktørpost i kommunikationsbureauet Lead Agency, hvor hun skal udvikle public affairs-forretningen.

Lea Donkin går til Lead Agency. | Foto: PR/Lead Agency

Lead Agency opruster på public affairs med ansættelsen af Dea Donkin som ny direktør for forretningsområdet. Det skriver bureauet i en pressemeddelelse.

Dea Donkin kommer fra en stilling som politisk chef hos Dansk Erhverv og skal stå i spidsen for den fremtidige forretningsudvikling inden for public affairs.

”Vi har gennem de sidste tre-fire år udbygget vores forretning på public affairs inden for en række sektorer, bl.a. sundhed, klima og tech. Med Dea får vi nu den helt rette profil til at accelerere den udvikling inden for en række sektorer. Dea har solid erfaring fra både Christiansborg og rådgiverbranchen, et stærkt netværk, bred indsigt i en række sektorer og ikke mindst præcis det drive, vi har brug for,” siger Peter Albæk, partneransvarlig for public affairs i Lead i meddelelsen.

Opgaven for Dea Donkin bliver dels at udbygge forretningen til flere sektorer i erhvervslivet, dels at integrere flere af de interne kommunikationskompetencer i udviklingen af public affairs-forretningen, skriver bureauet.

Mere fra Watch Medier

Maersk når ned på skattesats under to procent

Containerrederierne Maersk og tyske Hapag-Lloyd, der opererer under kritiserede tonnageskatteordninger, har fået halveret deres effektive skattesatser i andet kvartal i år, viser nye beregninger. Analysehus forudser politisk stormløb mod skatteordningen.

Læs også

Relaterede