Ejendomsdirektør kvitter pensionskasse til fordel for kapitalforvalter

Ny direktør og chef for asset management hos Rubik Properties hentes i pensionsselskab.
Pensionskassen PBU's ejendomsdirektør stævner nu ud for Rubik Properties. | Foto: PR / Rubik Properties
Pensionskassen PBU's ejendomsdirektør stævner nu ud for Rubik Properties. | Foto: PR / Rubik Properties

Kapitalforvalteren Rubik Properties, der bl.a. arbejder på mandat fra Goldman Sachs og svenske SBB, har ansat Daniel Hye Hedemann som chef for asset management, oplyser kapitalforvalteren.

Han kommer fra et job som ejendomsdirektør i pensionskassen PBU.

I det det nye job får Daniel Hye Hedemann ansvaret for Rubik Properties’ nuværende ejendomsportefølje på ca. fem mia. kr. samt for at udvikle og udbygge selskabets asset management-mandater ligesom han træder direkte ind i ledelsesgruppen, hvor han bliver driftsdirektør, COO.

"Med Rubik Properties' ambitioner om fortsat at udvikle den optimale forvaltningsplatform og sikre solid kommerciel forankring i vores asset management platform er Daniel det helt rigtige match," udtaler adm. direktør Jacob Smergel-Krog, som med ansættelsen råder over en stab på ni mand.

Daniel Hye Hedemann arbejdede som investment manager hos Patrizia fra 2014-2017 side om side med Nicolai S. Dalsgaard og Jacob Smergel-Krog, hvorefter han skiftede til PFA som porteføljemanager og senere til en stilling som ejendomsdirektør hos pensionskassen for pædagoger, PBU.

"Rubik Properties har på få år formået at positionere sig som en af de stærkeste aktører på det danske marked. Jeg ser meget frem til at blive en del af holdet og være med til at videreudvikle platformen," udtaler Daniel Hye Hedemann.

Han indtræder i ledergruppen, der nu består af finansdirektør Søren Salby, driftsdirektør Daniel Hedemann, investeringschef Nicolaj S. Dalsgaard og adm. direktør Jacob Smergel-Krog.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også