Deas henter chef til nyt forretningsområde

Thomas Fog skifter servicekoncernen Coor ud med ejendomsforvalteren Deas, hvor han får ansvaret for et nyt center for udvikling, byggeteknisk rådgivning og facility management.
"Vi skal sammen med Deas' investorer sikre en innovativ og bæredygtig udvikling af ejendommene med brug af intelligente løsninger inden for fx ejendomsdrift," udtaler Thomas Fog. | Foto: PR / Deas
"Vi skal sammen med Deas' investorer sikre en innovativ og bæredygtig udvikling af ejendommene med brug af intelligente løsninger inden for fx ejendomsdrift," udtaler Thomas Fog. | Foto: PR / Deas

Thomas Fog tiltræder som chief real estate officer hos Deas den 1. april. Det skriver ejendomsforvalteren i en pressemeddelelse.

Thomas Fog kommer fra servicevirksomheden Coor, hvor han siden 2014 har været business unit president. Han er desuden bestyrelsesmedlem i Proptech Denmark.

"Jeg er virkelig glad for at byde velkommen til Thomas Fog. Han skal fremme Deas' digitale rejse og har en særdeles innovativ og tech-drevet tilgang til alt fra development til facility management og services med drift af ejendomme," udtaler Rikke Lykke, adm. direktør i Deas, i pressemeddelelsen.

Thomas Fog får ansvaret for det nye Centre of Excellence Development & Buildings, som rummer Deas' rådgivning og services inden for bl.a. udvikling, byggeteknisk rådgivning og facility management. Den nye chef får det over det overordnede ledelsesansvar for Deas' 470 specialister inden for disse felter.

"Vi skal sammen med Deas' investorer sikre en innovativ og bæredygtig udvikling af ejendommene med brug af intelligente løsninger inden for fx ejendomsdrift til glæde for både miljø, økonomi og ikke mindst for ejendommenes brugere," udtaler Thomas Fog.

Thomas Fog har tidligere ledende stillinger bl.a. hos teknologileverandøren Eagleburgmann EJ og Kemp & Lauritzen.

Deas Asset Management opruster igen 

Klumme: Corona fik os ud af hamsterhjulet – virksomhederne kan nemt havne der igen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også