Digital chef rykker fra brancheorganisation til it-firma

Brancheorganisationen Danske Medier mister sin digitale chef og EU Policy Officer, som skifter til den danske it-virksomhed Agillic.
Allan Sørensen har været i Danske Medier siden 2012. | Foto: PR Danske Medier / Ritzau Scanpix
Allan Sørensen har været i Danske Medier siden 2012. | Foto: PR Danske Medier / Ritzau Scanpix

Efter ti år hos Danske Medier siger digital chef og EU Policy Officer Allan Sørensen farvel til de private mediers brancheorganisation. Det oplyser han til MediaWatch.

Det sker i slutningen af måneden, inden han 1. marts tiltræder stillingen som VP of Service Operations hos it-virksomheden Agillic, som tilbyder en markedsførings- og kundekommunikationsplatform.

Her skal han stå i spidsen for et team med ansvar for serviceleverancer, kvalitet, sikkerhed og databeskyttelse.

Allan Sørensen har været ansat i Danske Medier siden 2012, hvor han bl.a. har arbejdet med EU's digitale lovpakker DSA og DMA.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også