Robert Mærsk Uggla tager over som formand for Mærsk

Mærsk-arvingen Robert Mærsk Uggla tager over som formand for A.P. Møller - Mærsk. Nuværende formand Jim Hagemann Snabe stopper. Opdateres.
Mærsk-arvingen Robert Mærsk Uggla tager over som formand for A.P. Møller - Mærsk. | Foto: Tycho Gregers/Ritzau/Ritzau Scanpix
Mærsk-arvingen Robert Mærsk Uggla tager over som formand for A.P. Møller - Mærsk. | Foto: Tycho Gregers/Ritzau/Ritzau Scanpix

Mærsks formand, Jim Hagemann Snabe, stopper, når hans periode udløber i forbindelse med gruppens generalforsamling 15 marts. Han bliver erstattet af Robert Mærsk Uggla, oplyser Maersk i en meddelelse.

”Jim Hagemann Snabe har meddelt bestyrelsen, at han ikke ønsker genvalg og vil træde tilbage som formand for bestyrelsen, når hans valgperiode udløber i forbindelse med den ordinære generalforsamling, som afholdes den 15. marts 2022,” skriver gruppen tirsdag.

Mærsk meddeleler samtidig, at nuværende næstformand, Ane Mærsk-Mc-Kinney Uggla, der er mor til Robert Uggla, ikke stiller op til genvalg når hendes valgperiode udløber i marts.

Overtageren af Snabes post, Robert Mærsk Uggla, er CEO for familiens investeringsselskab A.P. Moeller Holding og sidder allerede på flere tunge Mærsk-poster. Han er administrerende direktør for AP Møller Holding, formand for Maersk Tankers og A.P. Møller Capital samt næstformand for det selvstændigt børsnoterede boreselskab Maersk Drilling, der står foran en fusion med amerikanske Noble. Robert Uggla har været en del af bestyrelsen siden 2014.

Han er den yngste søn af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der har været en del af bestyrelsen siden 1991 og i dag er næstformand. Hun planlægger dog at udtræde ved næste generalforsamling.

Den afgående formand Jim Hagemann Snabe tiltrådte som formand i 2017, et år efter at han blev en del af bestyrelsen. Han er desuden formand for tyske Siemens og næstformand for Allianz.

I spidsen for transformation

Jim Hagemann Snabe har dermed stået i spidsen for selskabet stort set gennem hele den igangværende transformation, der blev lanceret i 2016 og dækker over et frasalg af olieaktiviteterne og et større sats på logistik og transport på land. Inden Jim Hagemann Snabe kom til, hed formanden gennem mere end et årti Michael Pram Rasmussen.

Robert Mærsk Uggla siger om den kommende formandsrolle:

”Jeg er meget ydmyg i forbindelse med at blive indstillet som formand for virksomheden. Vi igangsatte restruktureringen og fornyelsen af A. P. Møller-Maersk i 2016, og vi er kommet langt på mange fronter,” siger Robert Mærsk Uggla i meddelelsen.

”Jeg er taknemmelig over Ane og Jims bidrag til virksomheden og deres personlige støtte også i fremtiden. Jeg ser frem til at fortsætte A. P. Møller-Maersks transformation i et tæt samarbejde med Marc Engel, bestyrelsen og ledelsen.”

Marc Engel har siddet i Maersk-bestyrelsen siden 2019 og indstilles nu som ny næstformand efter Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla. Han sidder også i bestyrelsens såkaldte Transformation & Innovation Committee.

Marc Engel kommer med erfaring fra Unilever som Chief Supply Chain Officer og har ifølge meddelelsen bestydelig ledelseserfaring med globale forsyningskæder, logistik, indkøb og bæredygtighed.

Kamp om Maersks sjæl får bestyrelsesmedlem ud i usædvanligt forsvar for kulturen

Robert Uggla får millionopsving i personligt selskab

Mærsk-familien står tilbage med en femtedel af det nye Maersk Drilling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også