DR ansætter chef til indsats mod digital chikane

Med ansættelsen af en digital chikane officer vil DR samle og koordinere indsatsen mod digital chikane, som både medarbejdere og chefer oplever som et stigende problem.
Qasam Ijaz. | Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR/Ritzau Scanpix
Qasam Ijaz. | Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR/Ritzau Scanpix

DR har ansat Qasam Ijaz, 43 år, i en nyoprettet stilling som digital chikane officer, DCO. Både medarbejdere og chefer oplever digital chikane som et stigende problem, og nu skærper DR med ansættelsen af Qasam Ijaz sin indsats mod digital chikane. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

"Vi har oprettet stillingen, fordi det i en stor organisation som DR er vigtigt, at indsatsen bliver samlet og koordineret på tværs. Derfor bliver Qasam Ijaz's første opgave at samle eksisterende initiativer i DR i tæt samarbejde med f.eks. vores HR-afdeling," udtaler Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder og står i spidsen for DR’s arbejde mod digital chikane, i meddelelsen.

Qasam Ijaz , der tiltræder 1. marts, har stået bag projektet Anmeldhad.dk og været formand for Center for Forebyggelse af Eksklusion, og har dertil erfaring som konsulent og chef for kommercielle afdelinger.

"Han har stor praktisk erfaring og ekspertviden i forhold til håndtering af diskrimination, digital chikane samt håndtering og forebyggelse af krænkelser. Han kommer samtidig med projektledererfaring og forstår at manøvrere i større organisationer. Vi forventer, at han kan omsætte den viden, han får i DR, til konkrete initiativer og måder at arbejde på," siger Anders Kern Boje i meddelelsen.

Den kommende digital chikane officer ser frem til at være med til at forme DR's indsats omkring digital chikane og uddyber:

"V skal skal have blik for de strukturer, der muliggør, at digital chikane overhovedet er mulig. Samtidig skal vi kunne håndtere de konkrete hændelser professionelt, ordentligt og individuelt," siger Qasam Ijaz i pressemeddelelsen.

DR udvider forsøg med lukkede kommentarspor på Facebook 

Redaktører: Vi bruger meget tid på at moderere på sociale medier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også