NNIT henter medlem af koncernledelsen hos Coloplast

Camilla G. Møhl bliver medlem af NNIT's koncernledelse med ansvar for medarbejdere, kommunikation og marketing. Hun er er i dag medlem af koncernledelsen i Coloplast.
Camilla G. Møhl har over 20 års erfaring i HR. | Foto: Coloplast / PR
Camilla G. Møhl har over 20 års erfaring i HR. | Foto: Coloplast / PR
AF MARKETWIRE

NNIT har udnævnt Camilla G. Møhl som medlem af koncernledelsen med titel af Senior Vice President og Chief People, Communications and Marketing Officer.

Hun overtager posten den 1. maj 2022, skriver NNIT i en meddelelse mandag eftermiddag.

Camilla G. Møhl kommer til NNIT med mere end 20 års erfaring inden for Human Resources, og i øjeblikket er hun medlem af koncernledelsen hos Coloplast med en titel som Senior Vice President, People and Culture.

Den nyudnævnte chef overtager posten fra Brit Kannegaard Johannessen, der forlader NNIT for at blive HR-chef i Saxo Bank.

"Vi er meget glade for at kunne meddele, at vi har været i stand til at tiltrække en HR-chef med den store erfaring, som Camilla G. Møhl vil tilføre NNIT fra forskellige lederroller i flere brancheførende virksomheder," siger NNIT's topchef Pär Fors i meddelelsen.

Smith & Nephew får ny topchef

Coloplast begynder aktietilbagekøbsprogram mandag  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også