Lars Munch rykker ind som formand for Politiken-Fonden

Den netop fratrådte formand for JP/Politikens Hus, Lars Munch, er torsdag formelt rykket ind som ny formand for den ene af de to ejerfonde bag koncernen. Udskiftningen har været ventet siden sommer.
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

I 1999 skiftede Lars Munch sin direktørstol i Bonnier-koncernen ud med posten som adm. direktør hos Dagbladet Politiken - og i løbet af de næste 23 år blev Lars Munch først udnævnt til adm. direktør for JP/Politikens Hus og i 2013 til bestyrelsesformand for den samlede koncern.

Torsdag eftermiddag tiltrådte han på sin fjerde toppost i regi af mediekoncernen med valget som formand for både Politiken Holding og for Politiken-Fonden, som ejer mediekoncernen sammen med Jyllands-Postens Fond, hvor Jørgen Ejbøl er formand.

Det er sket ved Politiken-Fondens årsmøde og generalforsamlingen i A/S Politiken Holding torsdag eftermiddag.

Det har været kendt siden juni sidste år, at Lars Munch skulle overtage formandsposten i Politiken-Fonden efter Karsten Ohrt, som torsdag er trådt af.

Lars Munch blev kørt i stilling som ny formand for Politiken-Fonden kort tid efter, at det sidste forår stod klart, at han på initiativ fra Jørgen Ejbøl og Jyllands-Postens Fond skulle stoppe som formand for JP/Politikens Hus efter otte år på posten.

Formandsposten i koncernen blev officielt overdraget til efterfølgeren, Peter Bartram, 25. februar i år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også