Direktør i investeringsselskab siger op dagen før årsregnskab

Jeanette G. Borg har valgt at opsige sin stilling som direktør i det børsnoterede investeringsselskab Blue Vision, som udbyder ejendomsprojekter.
Foto: Mathias Christensen/Politiken
Foto: Mathias Christensen/Politiken
AF MARKETWIRE & VICTOR EMIL KRISTENSEN

Direktør i Blue Vision, Jeanette G. Borg, har indgivet sin opsigelse til bestyrelsen i selskabet.

Det oplyser Blue Vision i kortfattet meddelelse til fondsbørsen.

Jeanette G. Borg fratræder på den baggrund sin stilling den 29. april 2022.

Investeringsselskabet, som gør sig i ejendomsprojekter, har de seneste år trukket en række overskrifter. I starten af 2021 beskyldte aktionærer i Børsen selskabet for ikke i tilstrækkelig grad at informere om en potentiel interessekonflikt, da Blue Vision købte Heartcare for 16 mio. kroner.

Daværende Bestyrelsesformand i Blue Vision, Nicolai Dines Kærgaard, havde nemlig aktieposter i Heartcare. Værdien af Heartcare blev kort tid efter købet nedskrevet til 0 kroner.

Kort tid senere blev Blue Vision ifølge Børsen sat under observation af fondsbørsen, da der var en "væsentlig usikkerhed" om firmaets fremtid. Årsagen hertil var et underskud i 2020 på 32,9 mio. kr. mod et minus på 14,4 mio. kr. året før. Det resultat førte til en halvering af egenkapitalen, som endte på 34,3 mio. kroner.

Oprindeligt var det planen, at Blue Visions årsregnskab for 2021 skulle offentliggøres den 21. januar. Selskabet har dog af flere gange udskudt regnskabsaflæggelse af forskellige årsager, senest pga. sygdom hos revisoren.

Ifølge den seneste ændring af Blue Visions finansielle kalender aflægges årsregnskabet for 2021 torsdag.

Uro i ejendomsselskab: Adm. direktør vil fratræde hurtigt

Børsnoteret ejendomsselskab i ny dialog om frasalg i turistparadis

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også