Dansk Novartis-chef rykker til børsnoteret biotekselskab

Kræftchef i Novartis Danmark Anders Jespersen skifter job.
Foto: Vivek Prakash/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Vivek Prakash/Reuters/Ritzau Scanpix

Anders Jespersen har haft sin sidste arbejdsdag som kræftchef i Novartis Danmark.

Det skriver han i et opslag på Linkedin.

I stedet fortsætter Anders Jespersen sin karriere i det danske børsnoterede biotekselskab Evaxion Biotech, der lige nu arbejder med flere lægemiddelkandidater mod netop forskellige kræftformer.

Evaxion har udviklet en teknologiplatform, som ved hjælp af kunstig intelligens kan finde lovende antigener til immunterapi inden for blandt andet kræft og infektionssygdomme.

Biotekselskabet har aktuelt to fase 2-studier i gang.

Det vides endnu ikke, hvilken stilling den tidligere Novartis-chef skal bestride. Anders Jespersen har været i Novartis Danmark siden 2018.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også