Superbrugsen får ny salgsdirektør

Den nye salgsdirektør har mangeårig erfaring fra dagligvarebranchen.
Mohamad Mosleh er ny salgsdirektør i Superbrugsen. | Foto: Coop/PR
Mohamad Mosleh er ny salgsdirektør i Superbrugsen. | Foto: Coop/PR

Superbrugsen har fundet sin nye salgsdirektør i form af Mohamad Mosleh.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Mohamad Mosleh er ikke ukendt i dagligvarebranchen, hvor han har erfaring fra både Aldi og Salling. I førstnævnte arbejdede han sammenlagt 12 år som henholdsvis distriktschef, salgschef og regionschef.

Senest har Mohamad Mosleh haft titel af distriktschef hos Salling.

”Mohamad Mosleh er enormt stærk til at sikre motivation, trivsel, stolthed og gejst. Og han gør det på en involverende og samtidig retningsgivende måde, der er helt i tråd med den ledelsesstil, vi ønsker i Superbrugsen. Desuden har han så meget erfaring, at han - stort set fra dag ét - kan udfylde rollen som salgsdirektør,” siger kædedirektør Kenneth Pedersen om den nye salgsdirektør.

Også den nye salgsdirektør har store forventninger:

”Jeg glæder mig til at blive en del af Superbrugsen, hvor vi sammen – både de Coop-ejede og de selvstændige brugsforeninger – skal gøre supermarkedsoplevelsen endnu bedre. Det er en opgave, der kræver en holdindsats, og hvor vi kommer til at løfte i flok”, siger han ifølge meddelelsen.

Superbrugsen og Kvickly går sammen i fælles modangreb mod discount

Superbrugsen vil ændre sin visuelle identitet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også