Watch Medier

Pihl & Søn øger omsætningen med 170 pct.

Entreprenørvirksomheden Pihl & Søn fortsætter stimen og øger både omsætning og overskud, viser nyt årsregnskab.

"Der er en tydelig efterspørgsel efter vores kompetencer i markedet, hvilket også reflekteres i årets resultat," siger Halldór P. Ragnarsson, adm. direktør hos Pihl & Søn. | Foto: Mik Eskestad

Pihl & Søn, der er konkurrent til blandt andet MT Højgaard, fortsatte i regnskabsåret 2019/20 den voldsomme vækst, der har præget selskabet, siden det blev genrejst fra konkursboet E. Pihl & Søn i starten af 2017.

I regnskabsåret 2019/20, der løb indtil udgangen af juni, øgede Pihl & Søn sin omsætning med 170 pct. til 560,8 mio. kr. fra 208 mio. kr.

Driftsresultatet før renter og skat (EBIT) voksede samtidig til 25,5 mio. kr. fra 5,7 mio. kr., og dermed sted overskudsgraden (EBIT-marginen) også til 4,5 pct. fra 2,8 pct. i 2018/19.

På bundlinjen realiserede Pihl & Søn et nettooverskud på 19,5 mio. kr. i 2019/20 mod et overskud på 4,2 mio. kr. året før.

"Det er et resultat af målrettet arbejde og en klar vision for, hvor Pihl skal hen. Vi har lagt det solide fundament, som vi skal bygge videre på i de kommende år. Der er en tydelig efterspørgsel efter vores kompetencer i markedet, hvilket også reflekteres i årets resultat," siger Halldór P. Ragnarsson, der er adm. direktør hos Pihl & Søn, i en pressemeddelelse.

"I sidste ende handler det om at nå vores langsigtede mål og fortsat levere den høje kvalitet, vi er kendt for," fortsætter topchefen.

I det senest offentliggjorte regnskab fra MT Højgaard - for andet kvartal - havde selskabet en omsætning på 1401 mio. kr. og et driftsoverskud (EBIT) på 30 mio. kr. - svarende til en overskudsgrad på 2,1 pct.

Pihl & Søn trodser krisen med ordrer for 1,9 mia. kr.: "Vi har styr på hele fødekæden"

Pihl & Søn vinder genudbud af totalentreprise på universitetshospital i Køge

Genrejste Pihl & Søn får ny medinvestor 

Mere fra Watch Medier

Falck sælger vejhjælpsforretning i fem lande

Et frasalg af vejhjælpsforretning i en række lande sker som et led i Falcks langsigtede strategi om at udvikle sig som integreret sundhedsforretning. Salgsprisen er aftalt til 1 mia. kr.

Shoppingcenter med milliardværdi får ny ejer

Big Shopping Center i Herlev på 40.700 kvm er solgt til en britisk investor. Uden at afsløre købesummen oplyser parterne, at det er den næststørste handel med butiksejendomme i Norden siden coronapandemiens udbrud.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs