Watch Medier

Sommerkvartal gav Matas dobbeltløft: Væksten var rekordhøj

Kunder strømmede i andet kvartal til de fysiske butikker og fortsatte med også at handle online. Butikskæden Matas har haft så positiv salgsudvikling, at den forventede salgsvækst for hele året 2020/21 løftes fra 6 til 8 procent.

Foto: Matas/PR

Matas opjusterer sine forventninger til det skæve regnskabsår 2020/2021 og venter nu en omsætningsvækst på omkring 8 pct. og en EBITDA-margin før særlige poster på over 18 pct.

De nye forventninger fremgår i den børsnoterede butikskædes regnskab for andet kvartal.

De tidligere forventninger til regnskabsåret var en omsætningsvækst på omkring 6 pct. og en EBITDA-margin på omkring 18 pct.

Matas venter fortsat at investerer for mellem 120 mio. kr. og 140 mio. kr.

"På baggrund af den positive udvikling i selskabets omsætning i regnskabsårets andet kvartal og i den første måned af tredje kvartal samt stigningen i indtjeningen i andet kvartal har selskabets ledelse besluttet at opjustere de finansielle forventninger for hele regnskabsåret 2020/21 til det følgende," skriver Matas i regnskabet om de nye forventninger.

Selve regnskabet for andet kvartal viste bedre tal end ventet af analytikerne.

Omsætningen steg i perioden til 932,6 mio. kr. fra 822,5 mio. kr. i samme periode sidste år. Det svarer til en stigning på 13,4 pct.

Til sammenligning havde analytikerne ifølge estimater indsamlet af Matas ventet en omsætning på 889 mio. kr

"Like for like"-væksten endte i kvartalet på 13,6 pct. mod 0,3 pct i perioden sidste år. Her havde analytikerne ventet en vækst på 8,2 pct.

Resultatet af den primære drift (EBITDA) før særlige poster steg til 179,6 mio. kr. fra 139 mio. kr., og EBITDA-marginen før særlige poster landede på 19,3 pct. mod 18,7 pct. i andet kvartal af sidste regnskabsår.

"Sommerkvartalet gav et dobbelt løft til Matas. Væksten var rekordhøj, fordi de fysiske butikker kom stærkt igen, samtidig med at onlinesalget fortsat boomede. Vi så også en markant forbedring af indtjeningen trods ekstraomkostninger til corona-sikker drift," siger Gregers Wedell-Wedellsborg, administrerende direktør i Matas, i forbindelse med regnskabet.

På bundlinjen endte Matas med et overskud på 51,5 mio. kr., hvor analytikernes forventning lød på 32 mio. kr.

Mere fra Watch Medier

Maersk løfter sløret for design af metanolskibe

I fem år har Maersk arbejdet på at udvikle et nyt skibsdesign, som skal øge energi-effektiviteten i flåden med 20 pct. Otte skibe, der efter planen skal sejle på grøn metanol fra 2024, bliver de første.

Nu vil danske virksomheder betale dyrt for it-sikkerhed

Mens vindmølleproducenten Vestas slås om at få fat i egne data fra it-kriminelle, melder danske virksomheder sig klar til at betale – og endda betale dyrt – for it-sikkerhed. Fokus er nu på at forebygge angreb, og det er nyt, lyder det fra to toneangivende specialister.

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs