H+H leverer regnskab som forventet

Porebetonproducenten H+H ser højere efterspørgsel på det britiske marked resten af året. Det giver mindre fald i omsætningen og højere driftsoverskud end forudset.
Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
AF RITZAU FINANS

Porebetonproducenten H+H kom fredag morgen med et regnskab, der var helt som ventet. Allerede 29. oktober kom selskabet med et foreløbigt regnskab for tredje kvartal - og det var i den forbindelse, at selskabet valgte at opjustere forventningerne til hele året.

Opjusteringen bliver fastholdt i regnskabet, da det stadig står til troende, at selskabet ser en højere efterspørgsel på markedet i Storbritannien i resten af året end tidligere antaget. Derfor ventes nu et mindre fald i omsætningen end førhen, og driftsoverskuddet ses højere.

De endelige tal for tredje kvartal bekræfter dog også, at det er gået tilbage i år, da coronapandemien har ramt koncernens byggemarkeder. Omsætningen faldt - som også de foreløbige tal viste - til 712 mio. kr. mod 779 mio. kr. i tredje kvartal sidste år, mens bundlinjen svandt med 14 mio. kr. til 83 mio. kr.

H+H fastholder da også den to uger gamle opjustering, der går på, at den samlede omsætning før overtagelser vil falde 8-12 pct. Samtidig ventes der et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 290-320 mio. kr.

"Jeg er tilfreds med de opjusterede forventninger for 2020, som vi kom med 29. oktober, hvilket fulgte efter en stærk genrejsning på det britiske marked og en effektiv omkostningsreduktion," siger Michael T. Andersen, der er direktør i porebetonproducenten, i regnskabet.

Før 29. oktober ventede H+H et EBIT-plus på 250-300 mio. kr. og et fald i den organiske omsætningsvækst på 8-16 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også