Pfizers coronavaccine har effekt på 95 procent

Pfizer og Biontechs fælles vaccinekandidat mod coronavirus har vist sig mere effektiv end først antaget efter afslutningen på stort fase 3-forsøg.
En Pfizer-medarbejder foran vaccinefrysere i Belgien. | Foto: PFIZER/VIA REUTERS / X80001
En Pfizer-medarbejder foran vaccinefrysere i Belgien. | Foto: PFIZER/VIA REUTERS / X80001
AF RITZAU

Pfizers coronavaccine har vist en effektivitet på 95 pct. i et stort forsøgsstudie, som har kørt siden juli, oplyser det amerikanske medicinalselskab i en pressemeddelelse.

I en foreløbig analyse, der blev offentliggjort for en uge siden, var effektiviteten på 90 pct.

Pfizer udvikler vaccinen sammen med tyske Biontech og har haft et studie kørende med knap 44.000 deltagere siden juli.

Der er fundet 170 tilfælde med coronavirus, og heraf var 162 af tilfældene i den gruppe af forsøgsdeltagere, som fik placebo.

Kun otte af de positive tilfælde var blandt personer, der fik vaccinen.

Forsøget er et fase tre-studie, som er det sidste trin i udviklingen af ny vaccine eller medicin, inden det kan blive godkendt af myndighederne.

Vaccinen har virket på tværs af alle aldersgrupper, og der har ikke været nogle nævneværdige problemer i forhold til sikkerhed, oplyser det amerikanske selskab.

Pfizer vil inden for få dage søge om en nødgodkendelse i USA med vaccinen.

Det vil kunne give mulighed for, at vaccinen vil kunne gives i nogle tilfælde, selv om den endnu ikke er godkendt af den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

EU-landene har lavet en forhåndsaftale om at købe 225 millioner doser af Pfizers vaccine, hvis den bliver godkendt til at komme på markedet.

Pfizer er et af de selskaber på verdensplan, som er længst fremme i udviklingen af en vaccine.

Mandag kunne amerikanske Moderna fortælle om foreløbige testresultater fra et fase tre-studie med en effekt på knap 95 procent.

Vaccinernes effektivitet kan dog ikke sammenlignes direkte. Det skyldes blandt andet, at der er forskelle på, hvornår studierne er lavet.

Pfizer når vigtig milepæl med coronavaccine Pfizer starter pilotprogram for vaccinelevering i fire stater i USA Derfor er distributionen af den nye coronavaccine et logistisk mareridt Pfizer vil lave coronavaccine i pulver-udgave Mulig covid-19 vaccine risikerer problemer med distribution Coronavaccine fra Pfizer viser 90 pct. effekt i forsøg

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også