Opjustering: Pandora får bedre 2020 end frygtet

Smykkeproducenten Pandora har offentliggjort foreløbige tal for regnskabet, der kommer 4. februar, og tallene ser bedre ud, end der længe var udsigt til.
Mange Pandora-butikker er lukket under corona, men online sæges der flere smykker. | Foto: Gregers Tycho/ERH
Mange Pandora-butikker er lukket under corona, men online sæges der flere smykker. | Foto: Gregers Tycho/ERH
AF RITZAU FINANS

Den danske smykkeproducent Pandora har løftet sløret for en række foreløbige tal forud for selskabets årsrapport 4. februar, og de ser ud til at lande bedre end ventet.

Ifølge de foreløbige tal ventes den organiske vækst for 2020 at ende på cirka -11 pct. Her havde selskabet tidligere ventet -14 til -17 pct. For fjerde kvartal ser Pandora en organisk vækst på 3-4 pct.

Driftsmarginen (EBIT) ser også ud til at overgå forventningerne. De foreløbige tal peger på en driftsmargin på cirka 20 pct. mod ventet 17,5 til 19 pct.

Pandora oplyser yderligere, at godt 25 pct. af selskabets butikker i øjeblikket er lukket på grund af restriktioner i forbindelse med covid-19. I gennemsnit var cirka 10 pct. af butikkerne lukket i fjerde kvartal.

Som det også fremgik af en handelsopdatering fra Pandora 30. december, er de negative konsekvenser ved coronapandemien i det store hele blevet neutraliseret af ændrede forbrugsvaner. Det vil i høj grad sige mere onlinehandel.

Mandag eftermiddag lå aktien 0,7 pct. højere i 642,20 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også