Watch Medier

Tøjsalget styrtdykkede under januars nedlukning

Tøjbutikkerne er hårdest ramt af nedlukningen. Salget af tøj i fysiske butikker faldt 43 procent i januar.

Lukkede specialbutikker har fået detailsalget til at gå stærkt tilbage. | Foto: Claus Bonnerup

Detailsalget faldt med fem procent i januar, hvor store dele af detailhandlen har været nedlukket.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene dækker den første hele måned af anden nedlukning og viser, at tøjbutikkerne har været hårdest ramt.

Salget af tøj er dykket med 43,3 procent fra december til januar.

Store dele af detailhandlen har været lukket siden 25. december, mens storcentre har været lukket siden 17. december.

En ekspertgruppe under Statens Serum Institut (SSI) har anbefalet at genåbne butikker op til 5000 kvadratmeter fra 1. marts.

Det omfatter ikke butikker, der ligger i storcentre.

Tallene fra Danmarks Statistik er korrigeret for sæsonudsving og antallet af handelsdage. Det vil sige, at de tager højde for helligdage - og for eksempel at der normalt er et stort forbrug op til jul.

 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs