It-investoren Preben Damgaard slap helskindet gennem 2020

Preben Damgaards private investeringsselskab skrumpede lidt i 2020, men kunne alligevel glæde sig over et overskud på 33,7 mio. kroner.
Preben Damgaards formue stammer fra salget af danske Navision til Microsoft. | Foto: Mik Eskestad // Jyllands-Posten
Preben Damgaards formue stammer fra salget af danske Navision til Microsoft. | Foto: Mik Eskestad // Jyllands-Posten

It-investoren Preben Damgaards private selskab holdt kursen gennem 2020 og familien kan igen i år se frem til en sommer, hvor der er midler til krymmel på softicen.

Damgaard trækker nemlig for andet år i træk 40 mio. kr. ud som udbytte fra sit private selskab, Damgaard Company AS.

Det fremgår af regnskabet for Damgaard Company AS, der netop er offentliggjort.

Selskabet kunne i 2021 notere sig et resultat efter skat på 33,7 mio. kroner – en nedgang fra 72,3 mio. kroner sidste år. Også egenkapital skrumpede en smule, fra 781,2 mio. kroner sidste år til 774,9 mio. i år.

Preben Damgaard er dog tilfreds med årets resultat:

"Jeg er kommet godt ud af 2020. Havde man spurgt mig i starten af året, ville jeg have sagt, at det var den forkerte tid at være modig. Men nu er året udkrystalliseret og det står klart, at it-selskaber over en bred kam har klaret sig godt, og det er her, jeg har mine investeringer. Året har været hårdt i perioder. Men jeg står et godt sted nu," siger Preben Damgaard til ITWatch.

Preben Damgaard er bedst kendt for at have stiftet Damgaard Data, lagt det sammen med Navision og siden at have solgt det hele Microsoft i 2022 for 11 mia. kroner, hvilket lagde kimen til den formue, der siden er blevet investeret igen og igen.

Pengene i Preben Damgaards private selskab investeres både i børsnoterede papirer og i unoterede virksomheder, blandt andet Too Good To Go, Dixa og flere andre. Tidligere har Preben Damgaard også skudt penge i Endomondo og Plenti, der solgte mobilabonnementer med store indholdspakker.

Preben Damgaard træder ud af Proactive-bestyrelse
Kendte investorer skyder mere kapital i it-firma 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også