Første halvår har været en ualmindelig god periode for danske bankaktier, hvor næsten alle har oplevet tocifrede kursstigninger. Det er særligt hos de mindre banker, der er gevinster at hente.

Helt i top finder man Jutlander Bank, der i et opkøb skal lægges sammen med Sparekassen Vendsyssel i det nye fælles selskab Sparekassen Danmark. Det er forventeligt, at aktien stiger i en opkøbt bank.

På en flot andenplads finder man Sparekassen Sjælland-Fyn, hvis aktiekurs er steget med 67,78 pct. Her har der dog ikke været nogle opkøbsmeldinger, omend en større handel i juni vakte opsigt.

Banken har dog gjort sig bemærket ved at købe op i de mindre og børsnoterede banker ved Lollands Bank og Nordfyns Bank. Målet er imidlertid ikke fusioner, har direktør Lars Petersson gang på gang fastholdt.

I skrivende stund har Sparekassen Sjælland-Fyn kun indleveret regnskab for første kvartal, men hvis takten holder, er der udsigt til en egenkapitalforrentning på 17 pct. I forbindelse med dette regnskab lød det fra Lars Petersson:

"Det har været et fantastisk kvartal og vores bedste nogensinde. Med en egenkapitalforrentning på 17 pct. efter skat bryder vi for første gang det jyske bankmonopol. De jyske bankhovedstæder plejer jo at være i top, men vi slår dem alle sammen. De er jo dygtige, så det vil vi gerne anerkende, men nu kan vi vise, at vi også kan noget herovre."

Stribevis af opjusteringer

Sparekassen Sjælland-Fyn bliver da også efterfulgt af endnu en sjællænder i form af Møns Bank, der har meldt ud, at man leder efter en ny topchef.

Herefter kommer et par mindre banker, inden Sydbank som den første af de største banker stempler ind med et afkast til aktionærerne i perioden på 46,92 pct. Sydbank har i øvrigt for nylig valgt at opjustere sine forventinger betragteligt.

Det samme har en række andre banker. Konsensus er, at de tab, man havde forventet på låneporteføljen, endnu ikke har vist sig. Derfor forventer flere, at nedskrivningskontoen - der historisk har været forbeholdt tab og dermed udgifter - nu vil indeholde tilbageførsler af tab eller forventede tab - altså reelt give et plus på kontoen.

Som Spar Nords topchef Lasse Nyby udtrykte det på spørgsmålet om, hvorvidt coronakrisen var gået bedre end ventet:

"Det må vi sige. Der er selvfølgelig brancher og enkeltkunder, der er ramt. Men generelt har privat- og erhvervskunder klaret sig markant bedre, end vi forventede. Samtidig har landbruget stigende afregningspriser, og det gør, at der er nogle fine resultater i sektoren."

Foruden nedskrivninger er banker generelt hjulpet på vej af en stigende tro på, at renterne igen vil komme til at stige en smule.

Danske Bank blandt bunden med tocifret afkast

I bunden finder man Grønlandsbanken med en stigning i halvåret på 8,37 pct. Historisk har banken dog, bl.a. som følge af den geografiske afgrænsning, været en mere rolig aktie i krisetider.

Hernæst følger Danske Bank med et afkast på 11,46 pct., hvilket er markant lavere end konkurrenten Nordeas 42,27 pct. for halvåret.

Den mangeårige investordarlig Ringkjøbing Landbobank ligger også i den lave ende med en stigning på 16,16 pct. Det er dog værd at bemærke, at aktien er steget voldsomt gennem mange år. Mens et afkast på lige over 10 pct. blegner i forhold til knap 70 pct., er det stadig forholdsvist højt. Typisk regner man med, at aktier bredt set giver 7-8 pct. i afkast på årsbasis.

På europæisk plan har indekset for de største banker, Stoxx Europe 600 Banks, givet et afkast på knap 25,6 pct. i første halvår 2021.