Watch Medier

Danske Rains får ram på modegigant i kopisag

Mode- og designfirmaet Rains har indgået et forlig i millionstørrelsen med Zara-ejeren Inditex, efter det danske regnjakkefirma vandt en kopieringssag mod den spanske modegigant i Sø- og Handelsretten sidste år.

Daniel Hesselager giver her en model en Rains-jakke på ved et tidligere modeshow. | Foto: Mik Eskestad/ERH

Den danske mode- og designfirma Rains, der er kendt for sine regnjakker og rygsække, har indgået forlig i en kopisag mod modegiganten Inditex fra Spanien. Det sker efter at modegiganten blev dømt for at plagiere Rains' regnjakker i Sø- og Handelsretten, skriver Børsen.

"Vi fik jo i Sø- og Handelsretten sidste år medhold i, at vores design var beskyttet, og en aftale om erstatning var derfor bare den sidste krølle på sagen. Jeg har det rigtig fint med det forlig, vi nu har indgået. Vi fik det, vi kom efter – nemlig, at det blev slået fast, at vores design er beskyttet," siger direktør i Rains, Daniel Brix Hesselager til Børsen.

Forliget indebærer at Rains ikke må føre tilsvarende plagieringssager i andre lande og er i millionstørrelsen, men da detaljerne i forliget er hemmelige, vil Daniel Brix Hesselager ikke oplyse det præcise beløb.

Inditex er en af verdens største modekoncerner og har omkring 150.000 ansatte på verdensplan. De står bland andet bag brands som Zara, Massimo Dutti og Pull&Bear.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs