Brain+ dykker på børsen efter notering

Kort efter en notering på First North-børsen i København falder sundhedsselskabet Brain+ under udbudskursen.
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Udbudskursen på 5,69 kr. på Brain+' aktie holdt ikke længe, da selskabet blev noteret på First North-børsen i København torsdag morgen.

Efter ca. halvanden times handel lå aktien i kurs 4,1 og var dermed faldet med ca. 28 pct. – med til det regnestykke hører dog, at de af selskabets aktionærer, der har udnyttet fortegningsretten til at købe aktier i virksomheden, samtidig har fået en såkaldt tegningsorden på yderligere aktier, der aktuelt handles til 0,8 kr. Dermed er det reelle kursfald lavere for selskabets tidlige aktionærer.

Ifølge Brain+ blev aktien ellers overtegnet forud for børsnoteringen med 69 pct., og adm. direktør Kim Baden-Kristensen udtalte, at det ville være et tegn på en frygt i det generelle marked frem for selskabets case, hvis kursen dykkede fra start.

Brain+ udvikler digitale løsninger inden for demens og Alzheimers og solgte aktier for 15 mio. kr. ved noteringen. Siden selskabets etablering i 2012 har Brain+ modtaget privat finansiering og fondsmidler for 66 mio. kr.

Aktier i digitalt sundhedsselskab frister investorer – efterspørgsel overstiger udbud

Børsbejlere frygter ikke turbulente markeder: "Vi kommer til at ringe med klokken som planlagt" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også