Genmab opjusterer igen

Salget af lægemidlet Darzalex går så godt, at Genmab nu opjusterer både forventningerne til omsætning og overskud. Samtidig forventer medicinalselskabet nu lavere omkostninger end hidtil.
Medicnalselskabet Genmab har succes med sit middel mod knoglemarvskræft. | Foto: Joost Melis / Genmab / PR
Medicnalselskabet Genmab har succes med sit middel mod knoglemarvskræft. | Foto: Joost Melis / Genmab / PR

Salget af knoglemarvskræftmidlet Darzalex går strygende og overgår forventninger.

Det skriver medicinalselskabet Genmab i en børsmeddelelse.

Derfor har Genmab valgt at opjustere sine forventninger til årets resultat til et driftsresultat på 2,3-3,2 mia. kr. ud af en omsætning på 7,9-8,5 mia. kroner. Tidligere forventede Genmab et driftsresultat på 1,5-2,4 mia. kr. ud af en omsætning på 7,3-7,9 mia. kroner.

Det er et løft på 400 mio. kr. på omsætningen og et løft på 800 mio. kr. på overskuddet. Årsagen til det højere løft på bundlinjen er, at Genmab ligeledes nedjusterer forventningerne til omkostningerne. Hvor man tidligere forventede 5,5-5,8 mia. kr. i omkostninger, forventes de nu blot at lande på 5,3-5,8 mia. kr.

"Den forbedrede guidance er primært drevet af royaltyindtægter i nettosalget af Darzalex, både den intravenøse og subkutane form, og lavere omkostninger på baggrund af timingen af investeringer i forskningsaktiviteter og opbygningen af organisationen," skriver Genmab i børsmeddelelsen.

Genmab opjusterede senest forventningerne i august i forbindelse med præsentationen af selskabets regnskab for andet kvartal, hvor salget af Darzalex var den primære årsag til et overskud efter skat på 306 mio. kr., hvilket oversteg markedets forventninger

Biotekselskab kører tidligere Leo-middel med FDA-særstatus i stilling til stort forsøg

Fagforeninger kritiserer krav om vaccination af ansatte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også