Corona bekymrer - men Brøndby IF fastholder forventningerne

Risikoen for coronarestriktioner gør fodboldklubben Brøndbys forventninger til resten af året usikre. Alligevel vælger klubben at holde fast i sin forudsigelse om, at 2021-overskuddet bliver på 65-95 mio. kr.
Corona-restriktioner kan gå hen at spolere Brøndbys økonomiske resultater. | Foto: Finn Frandsen
Corona-restriktioner kan gå hen at spolere Brøndbys økonomiske resultater. | Foto: Finn Frandsen
af marketwire

Brøndby IF, der nok er bedre kendt som fodboldklubben fra Vestegnen, holder fortsat corona ud i strakt arm. Samlet fastholder klubben dog forventningerne til hele året på et overskud før skat på mellem 65 og 95 mio. kr.

Det fremgår af klubbens periodemeddelelse dækkende over tredje kvartal, der udviklede sig som ventet.

Omsætningen er positivt påvirket af transfer af spilleren Jesper Lindstrøm til Eintracht Frankfurt. Og overni skal lægges et øget salg af merchandisesalg på baggrund af mesterskabet i foråret 2021 samt indtægter fra play-off kampe i Champions Leaugue, hvor Brøndby blev slået ud af RB Salzburg, og deltagelse i Europa Leagues gruppespil.

I kvartalet mistede Brøndby IF sin assistenttræner Jesper Sørensen, der skal være ny U21-landstræner. Det er nu aftalt, at Jesper Sørensen i efterårets tre landsholdspauser løser opgaver for U21-landsholdet og tiltræder fuldt ud som U21-landstræner i januar 2022.

"Derudover bød tredje kvartal også på et gensyn med tidligere U19-træner i Brøndby IF, Frederik Birk, som er blevet ansat som ny chefanalytiker for Brøndby IF", skriver klubben i meddelelsen.

Forventningerne til hele 2021 er forsat behæftet med usikkerhed, da selskabet i den resterende del af året blive påvirket af eventuelle nye covid-19 relaterede restriktioner, ligesom der er væsentlig usikkerhed forbundet med kompensationsordninger i forhold til covid-19, skriver BIF om fremtiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også