Danske investorer mærker brat afslutning på C25-indeksets aktiefest

10 ud af 25 aktier i det danske C25-indeks er faldet med mindst 25 pct. fra deres højeste kurs i 2021.
Aktiefesten er skruet ned. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Aktiefesten er skruet ned. | Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
af marketwire

Aktiefesten og den store fremgang i det toneangivende C25-indeks er stoppet brat.

Det danske børsmarked er ramt af en aktiekrise, hvor C25-indekset er faldet med hele 12 pct. siden november.

Det skriver Børsen.

Især nye investorer oplever for første gang en svedetur efter en pæn fremgang over de seneste år. Ligeledes rammes de danskere, som har søgt mod aktiemarkedet for at undgå negative renter i banken.

"Faldene på en stor del af de helt store danske aktier er voldsomme og meget usædvanlige. Men det kommer også på bagkanten af store stigninger til danske aktier de seneste år," siger Lars Hytting, som er chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning, til Børsen.

Nationalbanken oplyser, at danske privatinvestorer har investeret i alt 105 mia. kr. over de seneste to år. Heraf er omtrent en fjerdedel af det rekordhøje beløb investeret i danske enkeltaktier.

De danske enkeltaktier er hårdt ramt, og 10 ud af 25 aktier i C25-indekset er ramt så hårdt, at de er faldet med mindst 25 pct. fra deres højeste kurs i 2021.

Værdien af Bavarian Nordic og Ørsteds aktier er ramlet ned med næsten 50 pct.

Over en treårig periode er aktierne steget med 97 pct. Men nu har kombinationen af inflation, rentestigninger og stramninger af pengepolitikken vendt kursen på aktiemarkedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også