Ophedet boligmarked giver Nykredit rekordoverskud

Nykredit har sidste år tjent mere end 10 milliarder kroner før skat på at låne penge ud til boligejere.
Nykredit har skovlet realkreditlån ud til nye boligejere i 2021. | Foto: Olivia Loftlund
Nykredit har skovlet realkreditlån ud til nye boligejere i 2021. | Foto: Olivia Loftlund
af ritzau

Boligmarkedet har været brandvarmt i 2021, og det har realkreditselskabet Nykredit nydt godt.

Selskabet har onsdag præsenteret sit årsregnskab for 2021, der viser et resultat før skat på 10,7 milliarder kroner. Efter skat er der knap 8,9 milliarder kroner tilbage.

Det er det højeste overskud, realkreditselskabet nogensinde har leveret.

Årsagen er blandt andet, at Totalkredit, som er Nykredits privatkundeselskab, har øget sit udlån med 8,5 procent i løbet af året, så det nu udgør 866 milliarder kroner.

Mere end 900.000 boligejere har nu realkreditlån hos Totalkredit.

På samme måde har Nykredit Bank også øget sit udlån med 4,8 procent, ligesom Nykredit Wealth Management nu forvalter 438 milliarder kroner, svarende til en vækst på 18 procent.

"Vi offentliggør i dag et meget tilfredsstillende årsresultat, der er Nykredits bedste nogensinde. Det skyldes ikke mindst, at 2021 blev endnu et år med vækst og kundetilgang i både Nykredit Bank og Totalkredit, siger koncernchef Michael Rasmussen om regnskabet.

Nykredit har i løbet af året givet 1,7 milliarder kroner tilbage til kunderne i form af rabat på bidragssatsen.

Nykredit er hovedsageligt ejet af foreningen Forenet Kredit, hvor medlemsskaren består af alle kunder i Totalkredit og Nykredit.

Forenet Kredit ejer 78,9 procent af aktierne i koncernen, mens en række pensionskasser og fonde ejer de resterende aktier. Det drejer sig blandt andet om PFA Pension, AP Pension og Pensiondanmark.

Læs mere her:

Nykredit Bank øger sit overskud markant

Flere indtægter mere end opvejer stigende omkostninger og nedskrivninger hos Totalkredit 

Nykredit fastholder milliardstor coronabuffer lidt endnu 

Totalkredit får nyt direktionsmedlem

Nykredit vokser på top- og bundline i fjerde kvartal

David Hellemann siger farvel til spiontilsyn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også