Nu skal regnskabet først afleveres en måned senere

Et lovforslag fra Erhvervsministeriet vil nu gøre længere frist for indberetning af årsregnskaber til en permanent løsning.
Regnskabsafdelingerne får en måned mere til at gøre regnskabet færdigt. | Foto: Colourbox
Regnskabsafdelingerne får en måned mere til at gøre regnskabet færdigt. | Foto: Colourbox

Danske selskaber kan fremover se frem til at få en måned mere til at få styr på årsregnskabet.

Ifølge en pressemeddelelse fra Erhvervsstyrelsen vil regeringen i nyt lovforslag sætte fristen til seks måneder efter regnskabsårets afslutning gældende fra i år.

”Jeg tror, at både revisorer og virksomheder kan nikke genkendende til, at der under coronakrisen ikke har været nok timer i døgnet. Derfor er vi i regeringen selvfølgelig også helt indstillet på at lytte til erhvervslivet, når de siger, at det vil gavne gevaldigt at forlænge fristen for årsrapporter med en måned,” udtaler erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Organisationen FSR - danske revisorer har tidligere arbejdet for en fristudskydelse og er nu tilfredse med udmeldingen.

”I lyset af at det er besluttet at forlænge indsendelsesfristen, er vi glade for, at den længere frist får virkning for alle virksomheder, hvis regnskab begynder 1. januar 2021 eller senere. Dermed udskydes fristen i 2022 grundet corona-situationen i lighed med de to foregående år,” udtaler konstitueret adm. direktør i FSR Camilla Hesselby.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også