Watch Medier

Novo Nordisk stævnet i ny whistleblowersag i USA

En tidligere ansat anklager Novo Nordisk for bestikkelse og ulovlig markedsføring af hæmofilimidlet Novoseven. Novo Nordisk afviser.

Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix

Novo Nordisk er havnet i en ny whistleblowersag i USA, hvor en tidligere Novo-chef anklager medicinalkoncernen for bestikkelse og ulovlig markedsføring af blødermidlet Novoseven.

Det skriver Berlingske, der er i besiddelse af den 143-sider lange stævning og har været i kontakt med advokaten, der repræsenterer den tidligere Novo-chef, som står bag sagsanlægget.

Novo Nordisk afviser i et skriftligt svar påstandene i søgsmålet som grundløse, og har indgivet begæring om, at sagen afvises.

Ifølge stævningen skal Novo Nordisk systematisk have promoveret Novoseven til formål det ikke var godkendt til. Den tidligere Novo-chef, der var ansat i Novo Nordisks amerikanske bløderdivision fra 2008 til 2009, hævder desuden, at Novo skal have bestukket bløderpatienter med penge og gaver.

I sagsanlægget henvises også til en rapport fra en kontrolenhed under de amerikanske sundhedsmyndigheder, der konkluderer, at den statslige sygesikring Medicare betalte mere end 46 mio. dollar, eller 290 mio. kr., for behandling af seks patienter med Novoseven over en toårig periode.

Whistleblowersager i USA er forbundet med store økonomiske interesser, da whistlebloweren, hvis det ender med, at sagsøgte må betale, kan modtage helt op til 30 pct. af beløbet.

Tidligere har Novo Nordisk indgået forlig i USA i 2009, 2011 og 2017. Forliget i 2011 omhandlede netop Novoseven, som Novo Nordisk ifølge anklagen havde markedsført til formål, det ikke var godkendt til. Novo afviste at have gjort noget forkert, men indgik alligevel et forlig på omkring 130 mio. kr.

Analytiker: Svært at spå om effekten af Novo Nordisks whistleblowersag 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs