Watch Medier

Mærsk bruger overskydende kapital til at købe egen gæld

Som led i en aktiv gældsstyring vil A.P. Møller – Mærsk tilbagekøbe egne obligationer for et større milliardbeløb, efter at overskuddet i år har vist sig bedre end ventet.

Rederiet har klaret sig bedre gennem pandemien end ventet. | Foto: PR / Maersk

A.P. Møller – Mærsk planlægger, at bruge sin overskydende kapital til at købe egne obligationer tilbage, efter at verdens største containerrederi har manøvreret sig gennem den globale pandemi med et større overskud end ventet.

Det skriver Bloomberg News.

Mærsk meddelte tirsdag formiddag, at det planlægger, at tilbagekøbe obligationer for 600 mio. euro med udløb i 2022 såvel som obligationer i norske kr. til samlet set 3 mia. norske kr.

Mærsk fremhæver, at det afspejler selskabets aktive tilgang til gældsstyring, idet kontanterne på bogen bliver brugt til at tilbagekøbe gæld.

I forbindelse med halvårsregnskabet meddelte Mærsk, at det nu venter, at indtjeningen i år vil blive på 1,5 mia. dollar mere end selskabet ventede før coronakrisen.

Koncernchef Søren Skou har fortalt, at Mærsk vil overveje et nyt aktietilbagekøbsprogram, der kan blive annonceret i forbindelse med regnskabet for 2020.

Mærsk ville tirsdag ifølge Bloomberg News ikke kommentere, om beslutningen om at købe obligationer påvirker aktietilbagekøbsplanerne, idet der blev henvist til, at det er bestyrelsens beslutning.

Mere fra Watch Medier

Læs også

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs