
DSV Panalpina går nu ind markedet for self-storage med et produkt, der skal gøre det så nemt som muligt for kunderne at opbevare deres ejendele.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelese
1. oktober åbner DSV sit første self-storage-lager i Valby som en del af virksomhedens nye, strategiske fokus på self-storage til BtC-kunder.
DSV Smarter Storage, som konceptet hedder, er målrettet til privatpersoner og mindre virksomheder og vil blive markedsført som et separat produkt – men med DSV's stærke BtB-organisation i ryggen.
"Vi har omfattende erfaring inden for warehousing, og vi er overbeviste om, at vi kan tilføre værdi på self-storage-markedet med vores innovative, digitale produkt, der vil gøre det nemt og enkelt for privatpersoner og mindre virksomheder at benytte self-storage," siger direktør i DSV Group Property Brian Winther Almind i meddelelsen.