Watch Medier

Børsnoteret dansk biotekselskab vil sælge nye aktier for mindst 534,5 mio. kr.

Kapitaludvidelsen for biotekselskabet Orphazyme går i gang i både USA og Europa i denne uge, og den skal skaffe mere end halv mia. kr. til det danske selskab.

Orphazymes adm. direktør Kim Stratton skal stå i spidsen for en snarlig kapitalrejsning. | Foto: Orphazyme / PR

Biotekselskabet Orphazyme, der er børsnoteret både i Danmark og USA, sætter nu pris på den kapitaludvidelse, som selskabet er i færd med at søsætte.

Selskabet går efter at sælge 3,97 mio. ADS'er (American Deposity Shares), der skal noteres på Nasdaq-børsen i USA, og samtidig skal der sælges 3,65 mio. ordinære aktier i Europa gennem en såkaldt private placement.

Aktierne sælges til en pris, der svarer til 70,1844 kr., hvilket vil give Orphazyme et bruttoprovenu på 534,5 mio. kr.

Hvis overallokeringsretten på op til godt 1,1 mio. yderligere aktier udnyttes fuldt ud, vil aktiesalget vokse til 614,7 mio. kr., oplyser selskabet.

Udstedelsen svarer - uden udnyttelsen af overallokeringsretten - til en udvidelse af aktiekapitalen på godt 28 pct., mens udvidelsen vil være på 32,3 pct. hvis retten til salget af de ekstra aktier udnyttes fuldt ud.

Efter kapitaludvidelsen vil den samlede aktiekapital bestå af 34.697.703 ordinære aktier uden udnyttelsen af overallokeringsretten. Inklusive den vil den samlede aktiekapital ende på 35.840.124 aktier.

De nye aktier vil efterfølgende repræsentere 22 pct. af Orphazymes aktiekapital eksklusive overallokeringsretten og 24,4 pct. af aktiekapitalen, hvis den fulde overallokeringsret udnyttes.

De nye ADS'er ventes at have første handelsdag i USA allerede tirsdag, og de nye ordinære aktier i Europa skal efter planen handles på børsen i København fra fredag.

Orphazyme vil hente op til 726 mio. kr. i amerikansk børsnotering

Orphazyme udskyder børsnotering to dage – har fået brev fra FDA  

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs