Watch Medier

Bill Gates-aftale træder i kraft: Eli Lillys nye antistofbehandling skal produceres i Hillerød

Fra april næste år skal en fabrik i Hillerød producere en antistofbehandling mod covid-19 udviklet af amerikanske Eli Lilly. Det sker gennem den aftale, som fabrikkens ejer, Fujifilm Diosynth Biotechnologies, tidligere på året indgik med Bill & Melinda Gates Foundation.

Foto: Liselotte Plenov / Fotorummet / PR

Da Bill & Melinda Gates Foundation tidligere på året reserverede produktionskapacitet hos Fujifilm Diosynth Biotechnologies' fabrik i Hillerød, var det med meldingen om, at fabrikken skulle producere en fremtidig antistofbehandling mod covid-19. Den velgørende fond ville selv senere udvælge, hvilken behandling der blev tale om.

Nu står det klart, at det bliver medicinalselskabet Eli Lillys antistofbehandling, som Fujifilm Diosynth Biotechnologies skal producere.

Amerikanske Eli Lilly fremviste så sent som i går, onsdag, positive fase 2-resultater med en kombination af to antistoffer ved navn bamlanivimab og etesevimab mod covid-19. I samme ombæring meldte selskabet, at det ville ansøge om en nødgodkendelse hos FDA.

Det er endnu uklart, om Fujifilm Diosynth Biotechnologies skal producere et eller begge antistoffer. Sikkert er det dog, at produktionen af antistofferne i Hillerød begynder i april 2021.

Aftalen er en del af Bill & Melinda Gates Foundations indsats for at sikre, at fattige lande også bliver prioriteret, når et lægemiddel mod covid-19 på et tidspunkt skal distribueres over hele verden. De antistoffer, der bliver produceret i Hillerød, skal således sendes til lav- og mellemindkomstlande. Også Wellcome Trust og Mastercard står bag indsatsen.

De selskaber, som har ret til royalties af Eli Lillys salg af antistofferne, har i forbindelse med indsatsen afstået deres ret til royalties. Der er tale om biotekfirmaerne Abcellera og Shanghai Junshi Biosciences.

Fabrikken i Hillerød har 800 ansatte og tilhørte Biogen indtil marts sidste år, hvor den blev solgt for 5,9 mia. kr. til Fujifilm-konglomeratet.

Fujifilms medicinfabrik i Hillerød skal lave covid-19-midler for Gates Foundation

Eli Lilly sender antistofbehandling mod covid-19 til godkendelse hos FDA

Chef på Hillerød-fabrik om Gates-kontrakt: "Det er jo det ultimative" 

Mere fra Watch Medier

Deutsche Bahn har sat Arriva i Danmark til salg

Der har længe været forlydender om, at transportselskabet Arriva i Danmark, der står for bus- og togdrift på flere strækninger, var på salgslisten hos ejeren, den statslige tyske jernbanekæmpe Deutsche Bahn. I nyt dansk regnskab bekræfter Arriva Danmark, at forretningen skal sælges til en eller flere investorer.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt fra alle vores medier

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs