
Bjarke Ingels Group (Big) er blevet valgt til at designe et nyt studenterhus på det prestigefyldte John Hopkins University i Baltimore på den amerikanske østkyst, der blandt andet kendt for sin forskning og dataindsamling om corona-pandemien.
Bygningen vil være på cirka 14.000 kvm og vil blandt andet indeholde mindre rum til afslapning og sociale aktiviteter, et digitalt mediecenter og et stort multirum.
"Efter at have undervist på en række af universiteterne på østkysten er det en ære at være blevet valgt til at skabe rammen for de studerendes liv på Johns Hopkins universitet," udtaler grundlægger og kreativ direktør i Big, Bjarke Ingels, i en pressemeddelelse.
"Vi har forsøgt at designe de nye sociale omgivelser som en kondenseret landsby med forskellige rum og pavilloner for at rumme størst mulig mangfoldighed af aktiviteter, interesser og subkulturer," fortsætter han.
Opgaven er vundet gennem en større international konkurrence, og det byggeriet forventes at begynde i foråret 2022. Byggeriet forventes færdigt i efteråret 2024.
Byggeriet er Bigs tredje universitetsbygning i USA efter Isenberg School of Management Business Innovation Hub for University of Massachusetts Amherst og The Heights Building til Arlington Public Schools, begge afsluttet i 2019.
Bjarke Ingels efter stop som formand: "Dette skridt har altid været planen"
Dansk arkitekt investerer i firma bag 3D-printede huse
Bjarke Ingels skyder penge i dansk serieiværksætters modulære kontorløsninger